House Doctor Group og MarkOn leverer de perfekte gaver
House Doctor Group har indgået et eksklusivt samarbejde med virksomheden MarkOn, der specialiserer sig i firmagaver til kunder og personale.
Aftalen er for 2019 og omfatter alle House Doctor Groups fire brands; House Doctor, Nicolas Vahé, Meraki og Monograph.
Det spændende samarbejde skal være med til at sikre, at firmaer i hele Danmark får endnu større mulighed for at finde den helt perfekte gave til deres medarbejdere og kunder. Og hos House Doctor Group er overbevisningen, at samarbejdet vil bidrage til at flere mennesker oplever den glæde, det er både at give og få gaver fra House Doctor, Nicolas Vahé, Meraki og Monograph.
De to virksomheder har tidligere arbejdet sammen med stor succes, og det nye partnerskab er netop også dannet på baggrund af gode relationer og et fælles værdisæt. Derfor er der heller ingen tvivl om, at samarbejdet mellem de to virksomheder er det helt rigtige setup.
Siden MarkOn blev grundlagt i 1982, dengang under navnet Jysk Stoftryk, har virksomheden nemlig haft en tæt tilknytning til den midtjyske tekstilindustri og virksomhederne i området. I dag holder MarkOn til i Lystrup, udenfor Aarhus, hvor kunder er velkomne til at besøge deres flotte showroom og få overblik over det spændende udvalg af firmagaver.
For spørgsmål og henvendelser vedrørende samarbejdet, kontakt venligst:
Troels Damgaard Madsen, tdm@housedoctor.com
Jakob Mølgaard, jakob@markon.as